Ja!!! Man MÅ godt rose sig selv!!
Jeg kan ikke så meget for tiden, benet forhindrer mig i at tage rundt, at kunne koncentrere mig, at kunne køre bil længere strækninger og at arbejde. Surt er det!!!
Men nu har jeg besluttet at det må være slut, og har derfor meldt til min skønne arbejdsplads at jeg kommer tilbage i det nye år. Januar starter jeg op så må vi se hvordan det går ;)
Jeg har ihverfald fået lavet meget af det jeg kan. Symaskinen har gået varm og en hel bunke af varmepuder er blevet klar.
Her kan i se dem på shopsiden!
Vi bruger puderne hver dag her hjemme. Jeg har fået besked fra fysioterapeuten at ha varme på skinnebenet mange gange i løbet af dagen, så puden kører nærmest rutetrafik mellem mit ben og mikrobølgeovnen.
Endelig er vi også kommet en tur ud til vores sommerhus, eller vinterhus vil man nok kalde det for lige for tiden. Alt er smukt og hvidt af sne <3 Tænk at Moder Natur vill sende en julehilsen i december :) Sneen plejer jo først at komme en gang i januar eller februar synes jeg...
Her kommer et par stemningsbilleder fra kong frost... Og på trods af kulden, står pikkene stadig lige så fint på vores udendørs pynte hylde og peger opad :)
Dagene uden børn bliver færre og færre, vi har jo nogle stykker mig og min kære Allan, rettere sagt fem børn tilsammen. Og de kan allesammen rigtig godt lide at være hos os, hvilket vi elsker <3 Men når de så er hos deres andre forældre, sørger vi lige for at hygge lidt ekstra om os selv. Denne gang blev det sommer/vinterhus, badekar med lavendelolie, store glas med rødvin og ost med brunkager. Og haven selvfølgelig :)
Selvom jeg ikke kan gøre ret meget derude nyder jeg bare at være der. Småfuglerne fik sig en fest med fuglefrø jeg har lagt rundt omkring, og pludseligt var haven helt levende. Masser af fugle, egerne, katte og jeg kunne sidde i sofaen indenfor og hvile medens jeg kiggede på de små dyr
Glædelig jul!!!
Nu har det gått över två månader sedan min operation. Måste erkänna att jag är fruktansvärt trött på smärtor, kryckor, frånvaron av energi. Men... Jag klagar bara så det känns lite bättre.
Men med min lättnad kom också känslan av orättvisa... Över dem som inte får ett trevligt resultat på proverna. Kände en sånt behov av att visa mina nära och kära som har stått och står med denna kamp mot en stygg sjukdom, att jag bryr mig och tänker på dem. Det kan inte alltid klaras med en liten blomma, det ville min fina svärmor inte ta emot.
