Varmepuder

Hvad er en varmepude?



Strikkepikkens varmepude er fyldt med hele økologiske hvedekerner der har en god evne til at holde både på varme eller kulde. Hvedekernerne har et naturligt indehold af vand, hvilket gør at puden kan holde i lang tid på varmen.
Puden er ca 17 x 45 cm og syet med to kanaler, der gør at den lægger sig rundt om  nakken uden at miste formen.



Varme puder kan bruges til mange formål:


  • Muskelsmerter
  • Gigt/reumatism
  • Menstruationssmerter
  • Ondt i ryggen
  • Blærebetændelse
  • Beroligende
  • Afslappende
  • Graviditet (bækkenløsning) og fødsel
  • Ved senge tid
  • Når du føler dig frossen
  • Ved massage
  • Stimulerer blodcirkulationen ved det varmede område
 

Kolde puder kan bruges ved:


  • Idrætsskader
  • Buler
  • Feber
  • Trætte øjne













Hvordan skal puden varmes/køles?

Puden varmes nemmest i mikrobølgeovn. Ved 800W ca. 2,5 min, ved 600W ca. 3-5 min. Mange ovne varmer ikke jævnt, husk derfor at fordele kernerne i puden ved at vende den frem og tilbage et par gange. 
Puden kan også varmes i en almindelig ovn ved 125° ca. 10-15 min. 
For at puden skal bevare sin evne til at holde varme/kulde kan der med fordel sættes en lille skål vand med når du varmer den.
For at køle din pude, lægges den i en plasticpose i fryseren i mindst 90 min. Puden tager ikke skade af at blive i fryseren. 
Hvis du vil genvarme puden før den er kølet helt af, skal varmetiden blot halveres.


Varmepuden kan med fordel bruges sammen med eteriske olier

Olien dryppes (3-6 dråber er rigeligt) på en serviet eller et lommetørklæde og lægges mellem puden og betrækket når puden er varmet op.
Varmen fra puden forstærker oliens duft og egenskaber.
Læs eventuelt denne side, http://www.vifab.dk/alternativ+behandling/aromaterapi


Forslag på olier:


  • Jasmin, en olie der hjælper dig at slappe af og øger selvtilliden. God mod stress og angst tilstande.
  • Lavendel kan bruges til meget. Virker afslappende og beroligende. Skaber balance i sindet.
  • Bergamot siges at være god ved depressioner.
  • Cedertræ, afhjælper problemer ved vejrtrækning, nervøsitet og stresstilstande.
  • Citron skærper koncentrationen, giver energi og stimulerer nervesystemet.
  • Rosentræ/Geranium en god basisolie der giver velvære og fokus.
  • Kamille beroligende og afstressende. Siges at virke mod hovedpine og migræne.
  • Pebermynte god til koncentration og styrker hukommelsen. Et par dråber kan ved fordel sættes på tindingerne ved hovedpine og migræne.


0 kommentarer:

Post a Comment